Det er mig der har syet puden, men det er ikke det der er det vigtige. Den er syet af en dug som min mormor har broderet for mange år siden.
Der findes så mange smukke duge, der ligger gemt væk og ikke bliver brugt, eller kun sjældent brugt fordi det er besværligt at vaske og stryge, måske er man lidt bange for at de skal gå i stykker fordi de er så fine. Og hvilken glæde har vi af dem når de ligger i et skab??
Min mormors dug er kommet frem i lyset, ikke som dug men som pude til sofaen, og jeg vil sende hende en kælig tanke når jeg kikker på den.