Sider

torsdag den 23. september 2010

efterårs garderobe #3

Frakke til Frida
Efter mit lille pels eventyr, har det ikke været symaskinen der har trukket mest, men man må jo op på hesten igen. Jeg havde en frakke der lå og ventede på mig og en lille pige der snart ikke ville være varm nok i sin sommer jakke....men som den tog form blev jeg mere grebet og er rigtig glad for resultatet. glæder mig til lille musen kommer hjem og jeg kan prøve den på hende.

Til jer med drenge...hvis i kan se bort fra de tøset-detaljer er dette faktisk en drenge jakke, mønsteret er fra et hånd arbejdsblad fra 70'erne og jeg kunne godt se den i en rigtig skøn drenge version.

Foret er liberty og lommen er et gammelt væg-væveri for loppemarked/ genbrug, selve jakken er babyfløjl.

Håber i alle må få en dejlig efterårs weekend, smil fra mig!