Sider

tirsdag den 31. januar 2012

er igang

med mit Frida Kahlo inspireret maleri, smil

Frida Kahlo

jeg har tidligere vist billeder af den mexikanske kunstner  Frida Kahlo her på bloggen, men det er nu stadig et af min yndlings kunstner! og i går aftes så jeg filmen, der er lavet om hende igen...selv om jeg har læst de fleste bøger skrevet om Frida Kahlo og set filmen et utal af gange, ja så bliver jeg lige betaget og inspireret hver gang... så nu vil jeg kaste mig over mit nytårs forsæt og male lidt.
go' dag til jer...
billeder fundet ved google søgning om Frida Kahlo

fredag den 27. januar 2012

en lille idé

da Fridas fine sutsko (som jeg havde købt i dyre domme...ja ja det var selvforskyldt, jeg kunne ikke stå for dem!!!) blev væk, måtte jeg hurtigt købe et par billige mens vi ledte. For at gøre de lidt kedelige kinasutter fine, broderet jeg ansigter på. Nu er der mange ting jeg har lyst til at gøre lidt mere personlige... prøv at kik over hos Karen Marie, der er så meget fin inspiration ! -jeg drømmer om at komme på endnu en workshop, for at lære flere teknikker og ikke minst mere inspiration.

onsdag den 25. januar 2012

fine samlinger & lækker rod

Jeg elsker rod, kreativ rod, lækre bunker og fine samlinger.
Hjem hvor man kan se der bliver levet og ting bliver brugt.
Et lille udvalg af mine yndlings billeder fra Pinterest.
pinnet fra nogle af mine yndlings blogs:
Dog and Dice-skønne collager
Loita-altid lækre billeder
her -Hos Mokkasin fin inspiration.
Lidyll -har sammen kærlighed til vintage-blomster-print som jeg.
og La maison d'Anna G.



tirsdag den 24. januar 2012

mor med mange tasker

fra sine børn skal man høre sandheden...
igår sad min lille smørblomst og tegnede et portræt af far og mor, hold op hvor måtte jeg grine, for mere sandfærdigt billede er længe set.
Far er super fin med fint hår, skæg og mange farver. Ja, og så der mig, jeg blev udstyret med den ene taske efter den anden! og med til historien høre, at mens hun tegnede forklarede hun at der i posen under armen er ekstra underbukser, hvis hun skulle tisse i bukserne og en natble! da jeg spørger hvad der er i den anden taske, kikker hun meget undrende på mig og svare 'det ved jeg FAKTISK ikke'!!
Nåå ja, men det er vel bare en mors last, altid at skulle slæbe på alt muligt forskelligt udstyr! SUK

søndag den 22. januar 2012

klar til salg?

Søndag er store åbent hus dag. Har du din bolig til salg?
Det er der mange der har i øjeblikket og det er helt klart et yndlings emne i medierne, falder priserne yderligere?   Er der køber vilje m.v.
Jeg har ikke forstand på det rent økonomiske del af et boligsalg, men jeg har som stylist, visuel merchandiser /dekoratør hjulpet 100 vis af mennesker med at sælge deres bolig, både helt almindelige boliger store og små, samt liebhaver.
For når man har sit hjem til salg, er det ikke længere bare dit hjem, men en vare på hylden i en butik!
Ligesom det gælder for alle andre produkter, gælder det om, at få sit produkt til at tage sig så godt ud som muligt. Så det er din bolig og ikke en af de andre varer, som køberne falder for.

Prøv at kikke objektivt på din bolig, med denne tanke i hovedet og se om du ikke skulle kunne få øje på ting der kunne optimeres og ville hjælpe salget på vej. Måske er det hos dig ikke så meget der skal til. Ofte kan små tiltag gøre underværker for at de interessede for den fornemmelse af, at dette kunne være deres nye hjem. Gør dit hjem indbydende og attraktivt !

Held og lykke, jeg håber at denne lille idé, har kunne hjælpe dig.

ellers kommer jeg meget gerne ud med objektive øjne og hjælper dig med hvad du kan gøre for din bolig. 'Bor du inden for Storkøbenhavn koster et møde, hvor vi gennemgår hele din bolig og det billed materiale der er lavet bare 1500 kr.
skulle du bo i jylland og tænke at det lyder interessant, vi jeg gerne for et lille beløb kikke på de billeder der er taget af jeres hjem.
skriv til mig på camilla@hunch-living.dk eller ring på 22140942


NB.
denne lille perle er ikke til salg, det er nemlig mit lille drømme-hus, smil

fredag den 20. januar 2012

status pt

Vi fik en lille smule frost til morgen... mon ikke snart vi kan få lidt sne (mere en den smule der kom i går aftes). -skulle rigtig gerne få lavet lidt sne jule billeder!
Og et lille vink fra vores kat Egon -go weekend!

dette foto er af Fotograf Peter Kragballe

Dette billede er en lille detalje fra en fotoserie, fra en der virkelig formår at samle de fineste ting -jeg glæder mig til at vise jer flere billeder.

onsdag den 18. januar 2012

tanker fra mit soveværelse

jeg drømmer helt vildt lige i øjeblikket -sådan helt livagtigt, jeg er helt træt om morgenen, over alt det jeg har fortaget mig om natten!
forleden drømte jeg at jeg var gravid med firlinger!! jeg fødte den ene og efterfølgende satte jeg mig bare og sludredet ved et middagsbord med venner. vi snakkede om hvorfor de andre 3 ikke kom og mens vi snakkede fik jeg veer -ja så ringede vækkeuret og jeg var helt mast over lige at have 'født' -smil.
-bare for godt ordens skyld drømmer jeg ikke om flere børn og bestemt ikke 4'linger!!

jeg kunne ikke lade være med at google drømmetydning og fandt følgende:
GRAVIDITET : *
Forud for en drøm om at være gravid har der været drømme om befrugtning og disse drømme kaldes initiationsdrømme. Initiation betyder indvielse/begyndelse til noget nyt og et barn er symbolet på udviklingsmuligheder. Så graviditet symboliserer at man er i gang med en ombygnings og udbygningsproces, hvor man bereder sig selv til at træde nye veje og følge op på ideer og impulser

.... Hummm det er vel meget positivt, måske eller?
Hvad lægger du i dine drømme?
Skal man lægge noget i sine drømme?

mandag den 16. januar 2012

mandag

her er stille på værkstedet, hist og her kan man se, at jeg var på arbejde i weekenden -rester af 'kulisserne' er her endnu.
jeg har shoppet lidt på smallabel -skøn netshop, det meste levede op til forventning (alt det jeg ikke skulle bruge -men ikke kunne leve uden!!) andet var ikke helt i skabet (selvfølgelig det jeg skulle bruge til foto!!) -når sådan er det vel at netshoppe.
Her er det fine, en lille katte bøjle -det kan man da ikke leve uden vel?? og en fin lille kuffert.



torsdag den 12. januar 2012

Englestøv..

glimmer og andre julerier flyder på mit bord.
Tror det bliver en fin fotoserie -Jeg ville ønske jeg kunne afsløre det hele for jer...
Jeg elsker jul også selv om det er januar og der er meget langt til næste jul.

mandag den 9. januar 2012

En lille smule vareulv

Er man en lille smule vareulv, når man hver fuldmåne ikke kan sove?

fredag den 6. januar 2012

i dette fine hjem

Her bor en ganske særlig fantastisk pige -jeg tænker rigtig meget på hende og sender det største kram.
solen skinner idag!
ha' en dejlig weekend...

Foto: Peter Kragballe  Styling: HUNCH, camilla tange peylecke

torsdag den 5. januar 2012

Januar pynt

vi har pillet alt julepynten ned og pludselig virker stuerne tomme og kedelige, så hvorfor ikke indføre lidt januar-pynt -lidt vi kan nusse med de mørke januar aftner??
inde i byen så jeg noget smukt smukt pynt, kan desværre ikke huske kunstenere, men hjem fløj jeg og prøvede at lave nogle som simple udgaver.
i dag skal jeg også lave pynt, jeg skal hjælpe Line med fastelavs kostumer (jubiii..) og så skal jeg lave lidt julepynt til en fotoserie (vil  lave det mens jeg har alle idéerne i hoved, i stedet for at vente til julen virker meget langt væk)


onsdag den 4. januar 2012

ny start

nyt år, nye idéer, nye planer og nye drømme...jeg bobler, elsker at være igang igen.
Nye post kort ligger klar og venter på alt det nye og på at den nye hjemmeside skal blive klar.

mandag den 2. januar 2012

Gorm den gamle,

er navnet på de grønne glas, jeg viste på mit nytårs bord.
jeg har arvet dem fra min far, de har været i familien siden min oldemor. Ud over en masse affektions værdi, syntes jeg de er fantastiske, er vild med den grønne farve og den solide fod. Jeg er så glad for dem, at mit hoved lige nu, på den første arbejdsdag i det nye år, bobler af ideer til en masse stemnings billeder, stil og farver der kan passe til dem.

søndag den 1. januar 2012

godt nytår!